

Et intensivt introduktionsforløb hvor du lærer at flyve svævefly gennem teori og praktiske lektioner – med både spilstart, flyslæb og motorsvævefly (TMG).
Perfekt til dig, der drømmer om at blive pilot – eller som gaven til en, der vil prøve drømmen af i virkeligheden.
Har du nogensinde drømt om at blive pilot?
Med Fast Track – lær at flyve på 3 måneder får du en komplet introduktion til svæveflyvning og oplever, hvordan det er at sidde ved styregrejerne selv.
👉 Læs mere på flyveklubben.dk/fast-track
Forløbet strækker sig typisk over 5–6 flyvedage fordelt på ca. 3 måneder.
Du lærer det grundlæggende om flyvning, start og landing – og du kommer til at flyve både:
-
✈️ 2 lektioner i motorsvævefly (TMG)
-
🪶 3 flyslæb med tosædet svævefly
-
🪂 10 spilstarter med svævefly
Alt sammen under kyndig vejledning af erfarne instruktører i Østsjællands Flyveklub.
Du får teori, briefing, og masser af flyvetid, og undervejs får du indblik i, hvordan et certifikatforløb fungerer. Hvis du bagefter vælger at fortsætte mod certifikat, tæller dine flyvninger selvfølgelig med.
💡 Kursusprisen inkluderer medlemskab i 3 måneder, flyvetid, startafgift og instruktion.
Efter tilmelding bliver du kontaktet af din instruktør, og de endelige flyvedatoer aftales løbende i forhold til vejr og tilgængelighed.
Flyvningen foregår i klubbens tosædede skolefly under kontrollerede forhold og altid sammen med en certificeret instruktør.
Aldersgrænse:
Fra 14 år
Sikkerhedsmæssige hensyn:
Af hensyn til flyenes maksimale vægtgrænser må du maksimalt veje 105 kg inkl. tøj og sko.
Deltagelse kræver, at du er i almindelig god helbredstilstand og kan bevæge dig ubesværet ind og ud af cockpittet.






Øst-Sjællands Flyveklub giver dine drømme vinger. Bliv pilot, prøv at svæveflyve eller bliv klogere på, hvordan svæveflyvning fungerer. Vi flyver fordi vi simpelthen ikke kan lade være!
Tilmeld dig et af vores introduktionsarrangementer og find ud af om svæveflyvning skal være din næste hobby!
Læs mere om klubben på flyveklubben.dk
